2. vejledning: valg af didaktisk teori og teknologisk afsæt

Valg af didaktisk model

Med afsæt i Dale's teori om kompetenceniveauer (K1, K2 og K3) har jeg i mit forrige indlæg udfoldet mit problemfelt.

Her peger jeg først på elevernes generelle udfordring ift læring. Man kan sige at de gennem skolens "meddelelsesadfærd" (Dale) indfinder sig i, at læring ikke har noget med det virkelige liv at gøre. Dale peger på at nøglen til dette problem er evnen til at tilrettelægge, komponere og knytte læring til en "aktuel undervisningssituation", hvilket er afgørende for at eleven oplever at undervisningen har gyldighed for dem.

I forlængelse af tanken om at skabe gyldig undervisning kan vi arbejde videre ud fra Kolbs tanker om erfaringsbaseret læring. Her er grundtanken at undervisningen skal kunne tilgodese elevernes forskellige forudsætninger, med særlig opmærksomhed på at tage udgangspunkt i praksis (erfaringer og oplevelser).

Ift elevernes dannelse giver Wengers teori om situeret læring os et perspektiv om det at lære i fællesskab og at indtage en rolle ift det fælles projekt. Her vil vi arbejde ud fra det mål, at holdet er et praksisfællesskab med forskellige deltagere, som indgår i en fælles produktion.

Endelig giver Future Classroom Labs zonetænkningsmodel et stillads for tilrettelæggelsen af forløbet. Modellen kan anvendes fleksibelt ift tilrettelæggelse af faser, men har også en kritisk sti, der kan følges i projektforløb.

Valg af teknologi

For at løse den overordnede problemstilling, nemlig at teamet skal kunne tilrettelægge undervisningsprogrammer på tværs af fag, vil jeg gerne udvikle en refleksionsmodel, som kan understøtte en fælles planlægning af helhedsorienteret undervisning. Produktet kan være en enkel word skabelon, samt en visuel model, som giver teamet overblik over tilrettelæggelsen. 

En videreudvikling af produktet kan involvere en webapp med en formular, som omdanner de data som lærerne indsætter til en infographic, som giver et visuelt overblik over forløbet.