Den livslange lærling

Elevgruppen på AGU er præget af en stor spredning, både ift alder, modenhed og uddannelsesparathed. I dette indlæg skitserer jeg nogle af de udfordringer vi skal imødegå, både i tilrettelæggelsen af  uddannelsen og undervisningen. Dette skal danne baggrund for de kriterier, der stilles til vores didaktiske design. Elevernes udfordringer kan se ses ud fra følgende kriterier: Opmærksomhed . Mange elever er forstyrret i undervisningen, både af egne mobiltelefoner, hinanden og at de sidder meget tæt. De fysiske rammer forstærker flere af elevernes manglende evne til at koncentrere sig. Lokalet Yrsa, hvor en del af undervisningen finder sted Motivation . En væsentlig andel af eleverne mangler generelt vilje og lyst til at arbejde med det indhold der stilles til rådighed. Dog skal det bemærkes at hverken indhold eller tilrettelæggelsen lever op til uddannelsens mål om at tilbyde meningsfuld og motiverende undervisning. Dette skyldes ikke inkompetence hos underviserne, men snarere den

Før jeg udfolder mit problemfelt vil jeg gerne beskrive min kontekst, for at give en bredere baggrund for de udfordringer jeg arbejder med. I fremtidige indlæg vil jeg referere tilbage til dette som min forståelsesramme. Her er nogle uddrag fra min eksamensopgave fra modulet, Projektledelse, som beskriver det ret godt: FGU er en ny uddannelse for unge ,  som er uafklaret ,  eller ikke er parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Med FGU får det forberedende område, som før har været præget af mange forskellige tilbud, nu sin egen institutionsform med en tilhørende profession 2 . Institutionen befinder sig på fire forskellige matrikler, som var de forhenværende produktionsskoler på vestegnen, med hver sin egen ledelse og kultur. Dette udgangspunkt har været både en ressource, fordi den gav stabilitet, men også en udfordring ,  fordi hver matrikel har haft sin egen identitet.   De medarbejdere som skal udvikle den  nye  profession ,  er overdraget fra voksenundervisnings

Kilde:  https://www.youtube.com/watch?v=J6PmCECK0qI Mød Kia Mia . Hun er udviklet af bilfabrikanten Kia til at være virtuel bilsælger. Hun er i virkeligheden bare en meget avanceret chatbot, som kan aflæse dit humør og hjerterytme via ansigtsgenkendelse, og ikke mindst - fortælle vittigheder. Jeg havde en samtale med en ven, som er i den virksomhed, der udvikler Mia. Da han fortalte mig om Mia var min umiddelbare reaktion, "Hvad med brugerens data?", hvortil han kunne betrygge mig med at de blev slettet efter 48 timer. Som AI / ML udvikler var han forbavsende kølig overfor sikkerhedaspektet i den data som deres maskiner bearbejdede. Men hans perspektiv var at vi, i EU vil komme til at falde bagud i disse teknologier, fordi lande som USA, Rusland og Kina har videre beføjelser ift databeskyttelseslove. Han fortalte om et andet projekt han arbejdede på, for Børns Vilkår, hvor de udviklede en chatbot som kunne generere svar til børn, baseret på en database af svarmulighed

Kilde:  https://www.tapmyback.com/feedforward-integrate-feedback/ Efter første undervisning sad jeg med et indtryk af, at være overvældet af den mængde information jeg skulle fordøje op til og omkring første undervisning. Jeg har selv lagt halvanden dag i at orientere mig i det virtuelle læringsmiljø samt teksterne. På trods af det var der flere platforme, menuer og mapper som jeg har misset og som jeg gerne vil have besøgt, inden første undervisning. Det har været godt at have digital dannelse som indflyvningsemne, det giver et godt helikopter perspektiv på vores rejse inden vi zoomer ind på praksis og teknologier. Ligeledes har det været givende at sætte fokus på portfoliodidaktik, ved selv at bruge det til egen læring. I min kontekst bliver denne erfaring guld værd, når jeg selv skal arbejde med en portfolio eksamensform. Selv har jeg nydt godt af både at kunne blogge og mikroblogge , som del af min egen faglige udvikling, så derfor er denne anledning til at gøre det igen

Dette er mit første indlæg!