Med udgangspunkt I Illeris' teori om læringens fundamentale processer ser jeg her på egen praksis, hvor jeg forsøger at beskrive baggrunden for de indsatser, som vi ønsker at sætte i værk. Alle de faktorer som Illeris arbejder med i sin model, gældende ift min problematik. Den primære handler om drivkraft, dernæst handler det om samspilsdimensionen. Det er de færreste elever som er til stede i undervisningen som er drevet af lyst og interesse, men snarere nødvendighed og nogle gange tvang, fra deres familier. Dette kommer til udtryk ved at man møder unge, som udviser en adfærd der kommunikerer, at hvis blot de kommer over tærskelen til skolen, så vil de lære noget. Et udsnit på ca. 25% møder op i en tilstand hvor de ikke kan mønstre mentale ressourcer ift selve tilegnelsen af nyt stof. Dette ses i koncentrationsbesvær som følge af søvnmangel, dårlige kostvaner og sociale udfordringer. Det emotionelle spiller også ind her, hvor vi møder unge som har dårlige erfarin...