I de to forgangne poster har jeg skitseret baggrunden for mit problemfelt, henholdsvis med fokus på eleverne og vores formål som uddannelse. Denne øvelse er til for at skille udfordringerne ad, nogle kan imødegås ved pædagogisk-didaktiske greb, andre gennem brugen af teknologi. Set ud fra TPACK modellens perspektiv, kan nogle af indsatserne finde sted indenfor krydsfeltet mellem pædagogik og teknologi. Min problemstilling er formuleret således: Hvordan kan AGU teamet udvikle “Praksis”, som et meningsfuldt fag for eleverne, hvor teori kobles til praktiske problemstillinger? Der kan være langt fra teori til praksis...( Kilde ) Problematikken viser sig på flere områder. Det kan opsummeres ved “Det pivåbne undervisningsrum” , (Paulsen og Tække 2015) hvor det der karakteriserer, er usikkerhed – socialt, tem atisk, rumligt og tidsligt, teknisk og kulturelt . Hertil har e levgruppen en stor spredning ift digital formåen og lærerne er heller ikke enige om en fælles frem
Valg af didaktisk model Med afsæt i Dale's teori om kompetenceniveauer (K1, K2 og K3) har jeg i mit forrige indlæg udfoldet mit problemfelt. Her peger jeg først på elevernes generelle udfordring ift læring. Man kan sige at de gennem skolens " meddelelsesadfærd " (Dale) indfinder sig i, at læring ikke har noget med det virkelige liv at gøre. Dale peger på at nøglen til dette problem er evnen til at tilrettelægge, komponere og knytte læring til en " aktuel undervisningssituation ", hvilket er afgørende for at eleven oplever at undervisningen har gyldighed for dem. I forlængelse af tanken om at skabe gyldig undervisning kan vi arbejde videre ud fra Kolbs tanker om erfaringsbaseret læring. Her er grundtanken at undervisningen skal kunne tilgodese elevernes forskellige forudsætninger, med særlig opmærksomhed på at tage udgangspunkt i praksis (erfaringer og oplevelser). Ift elevernes dannelse giver Wengers teori om situeret læring os et perspektiv om det
Kommentarer
Send en kommentar