Valg af didaktisk model Med afsæt i Dale's teori om kompetenceniveauer (K1, K2 og K3) har jeg i mit forrige indlæg udfoldet mit problemfelt. Her peger jeg først på elevernes generelle udfordring ift læring. Man kan sige at de gennem skolens " meddelelsesadfærd " (Dale) indfinder sig i, at læring ikke har noget med det virkelige liv at gøre. Dale peger på at nøglen til dette problem er evnen til at tilrettelægge, komponere og knytte læring til en " aktuel undervisningssituation ", hvilket er afgørende for at eleven oplever at undervisningen har gyldighed for dem. I forlængelse af tanken om at skabe gyldig undervisning kan vi arbejde videre ud fra Kolbs tanker om erfaringsbaseret læring. Her er grundtanken at undervisningen skal kunne tilgodese elevernes forskellige forudsætninger, med særlig opmærksomhed på at tage udgangspunkt i praksis (erfaringer og oplevelser). Ift elevernes dannelse giver Wengers teori om situeret læring os et perspektiv om det ...
Her er mine refleksioner ift en læringsteoretisk problemstilling, samt lærings, didaktiske og teknologiske overvejelser. Produktet Mit produkt er en skabelon som skal være en fælles refleksionsmodel til teamets forberedelse af helhedsorienteret undervisning . Brugen af skabelonen illustreres ved et konkret forløb med titlen "Et godt liv". Som stillads for forløbet har jeg i samarbejde med mit team udarbejdet et fælles stillads i vores LMS (Teams/O365), som skal understøtte forløbet. Hertil vil jeg producere en række videoer, som skal vejlede lærere og elever i hvordan vores LMS skal anvendes. Læringsteoretisk problemstilling I mine overvejelser har jeg lænet mig op ad Kolbs erfaringsbaserede læringsproces, hvor jeg har forsøgt at skabe en projektarbejdsform, som giver mulighed for konkrete erfaringer. Dette sker af hensyn til målgruppen, som generelt set har gavn af at læring tager udgangspunkt i en konkret oplevelse. Samtidig har jeg forsøgt at skabe et lær...
Indflyvning På FGU Vestegnen har vi en studieretning som hedder AGU, Almen grunduddannelse. Formålet her er at gøre eleven parat til enten at starte på en HF eller en erhvervsuddannelse. På AGU er den overordnede præmis at eleven skal beskæftige sig med 1/3 praksis og 2/3 teori. Begge dele foregår på skolen og praktikophold indgår ikke i skoleopholdet. Til gengæld modtager eleven en undervisningsform, som kobler teori og praksis, også kaldet h elhedsorienteret undervisning . Denne form for læring skal kombinere den praksis, der har foregået på produktionsskolerne og den der har fundet sted på VUC’erne. Helhedsorienteret undervisning på AGU sigter mod at eleven arbejder teoretisk, på baggrund af en konkret praksis. Yderligere så undervises der kun i de almene fag på AGU, som er adgangsgivende til HF. Disse fag er ikke funderet i en erhvervsfaglig praksis, men lægger mere op til at eleven skal dygtiggøre sig i kernestofområder, som er mere teoretiske. Prøveformen er portfolio-...
Kommentarer
Send en kommentar