1. undervisning: Opsamling og feedforward​

Kilde: https://www.tapmyback.com/feedforward-integrate-feedback/
Efter første undervisning sad jeg med et indtryk af, at være overvældet af den mængde information jeg skulle fordøje op til og omkring første undervisning. Jeg har selv lagt halvanden dag i at orientere mig i det virtuelle læringsmiljø samt teksterne. På trods af det var der flere platforme, menuer og mapper som jeg har misset og som jeg gerne vil have besøgt, inden første undervisning.

Det har været godt at have digital dannelse som indflyvningsemne, det giver et godt helikopter perspektiv på vores rejse inden vi zoomer ind på praksis og teknologier. Ligeledes har det været givende at sætte fokus på portfoliodidaktik, ved selv at bruge det til egen læring. I min kontekst bliver denne erfaring guld værd, når jeg selv skal arbejde med en portfolio eksamensform.

Selv har jeg nydt godt af både at kunne blogge og mikroblogge, som del af min egen faglige udvikling, så derfor er denne anledning til at gøre det igen meget velkommen.

Det har været en udfordring for mig med så stort et hold. Det er ikke et godt vilkår for mit læringsrum, hvor for mange studerende i et lokale skaber for meget støj - både ift lyd og indholdet af samtalerne i plenum. Jeg vil foreslå en opdeling af holdet i to lokaler eller at vi får et mindre auditorium til vores plenum. Jeg vil bedre kunne overskue et mindre hold og også have bedre forudsætninger for at byde ind og lytte i et mindre forum.

Mit fokus for de næste gange vil være at blive klogere på min egen praktikum problemstilling gennem den teori jeg læser. Hver teori giver mig en "optik" på min problemstilling, og undervejs vil jeg forsøge at blive skarpere på hvad min udfordring består af.




Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Praktikum notatet - min problemstilling

2. vejledning: valg af didaktisk teori og teknologisk afsæt