Min kontekst - Del 1: Hvad er FGU?

Før jeg udfolder mit problemfelt vil jeg gerne beskrive min kontekst, for at give en bredere baggrund for de udfordringer jeg arbejder med. I fremtidige indlæg vil jeg referere tilbage til dette som min forståelsesramme. Her er nogle uddrag fra min eksamensopgave fra modulet, Projektledelse, som beskriver det ret godt:

FGU er en ny uddannelse for unge, som er uafklaret, eller ikke er parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Med FGU får det forberedende område, som før har været præget af mange forskellige tilbud, nu sin egen institutionsform med en tilhørende profession2. Institutionen befinder sig på fire forskellige matrikler, som var de forhenværende produktionsskoler på vestegnen, med hver sin egen ledelse og kultur. Dette udgangspunkt har været både en ressource, fordi den gav stabilitet, men også en udfordring, fordi hver matrikel har haft sin egen identitet. 
De medarbejdere som skal udvikle den nye profession, er overdraget fra voksenundervisningsområdet (VUC) og produktionsskolerne. Selvom alle medarbejdere har været virksomhedsoverdraget til en ny institutionsform, så er det faktum, at de gamle VUC-undervisere er et mindretal, og at de skal flytte ind i en ny fysisk ramme, en barriere i projektet. En anden barriere har været forskellen i tilgangen i forhold til læring og eleverne, mellem produktionsskole- og VUC-lærerne... 
Strukturen for FGU uddannelsen (Kilde: uvm.dk)

Under FGU hører uddannelsen, AGU, som både skal kvalificere elever til enten HF eller en erhvervsuddannelse. De skal have dansk, matematik og Identitet og medborgerskab, samt valgfagene engelsk, samfundsfag og naturfag. Karakterisktisk for uddannelsen er, at eleverne har en individuel uddannelsesplan, som de skal opfylde for at nå deres eget mål. Dette lægger op til et asynkront læringsmiljø, hvor elevernes progression er vidt forskellige. Endeligt betyder det at eleven først indstilles til den portfoliobaseret prøve når læreren skønner at eleven er klar.

Et kendetegn for uddannelsen er at den er 1/3 praksis baseret og 2/3 teoretisk. For at skabe dette rum er der etableret modulet "Praksis", hvor det er tanken at eleverne arbejder med at skabe et praktisk produkt, som bliver dokumenteret i et arbejdsportfolio. Modulet som fylder 8 lektioner om ugen, har dog mere karakter af at være et lektieværksted, hvor elever arbejder med opgaver, primært fra dansk og matematik.

Det er et mål for uddannelsen, at skabe et alternativ til den traditionelle undervisning, som mange har oplevet i folkeskolen, derfor er det en del af vores opdrag at udvikle helhedsorienteret undervisning. Dette er netop en undervisning som tager udgangspunkt i et problem eller et produkt som er meningsskabende og motiverende for eleven, dette er ikke lykkes endnu i faget "Praksis".

Se evt mere om FGU her

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

2. vejledning: valg af didaktisk teori og teknologisk afsæt

2. Vejledning: Læringsteoretisk problemstilling

Praktikum notatet - min problemstilling