Et bud på en didaktisk tilgang til helhedsorienteret undervisning

Jeg har nu gennemgået en eksperimentperiode, hvor jeg har arbejdet med min praksisudfordring. Her vil jeg gerne drøfte hvilke overvejelser jeg har gjort mig, både individuelt og sammen med mit team.
Ud fra mit praktikumnotat, har jeg arbejdet med følgende udfordringer:

• Hvilken fremgangsmåde skal teamet benytte, når vi samskaber helhedsorienterede undervisningsforløb?
• Hvordan anvender teamet digitale ressourcer og platforme ift samarbejde og afvikling af undervisning?
• Hvordan skaber vi projektforløb som er meningsfyldte og relevante, både så det skaber motivation hos eleven- og så det hænger sammen med pensum og prøveformen?
• Hvilken praksis skal vi anvende omkring portfolio?
• Hvordan går vi som team fra at "undervise med teknologi" til at skabe "læring med teknologi"?
• Hvordan viderefører vi god praksis fra VUC- og Produktionshøjskole traditionen i FGU sammenhæng? Herunder:
• Hvordan kobler vi teori og praksis i en meningsfuld, motiverende kontekst?
• Hvordan skaber man et læringsrum, som både skal rumme en instruktivistisk- og en socialkonstruktivistisk tilgang til læring?
• Hvordan stilladserer vi et undersøgelses-baseret læringsrum, som både indeholder bundne opgaver- og giver rum til at eleven kan agere som med-didaktiker?
• Hvordan tilgodeser vi en elevgruppe med vidt forskellige forudsætninger og mål?
• Hvordan undgår vi, at læreren bliver flaskehals i formidlingen af kernestofområder? Herunder
• Hvordan kan vi "Flippe" læringsrummet?
• Hvordan muliggør vi, at undervisningen kan foregå mere asynkront?

Fra privat- til fælles-praktiserende

Vores udfordring har været at blive enige om en fælles fremgangsmåde ift teknologi, didaktisk tilgang og videndeling. Mange af områderne er stadig under udvikling, men i skrivende stund har vi landet i forhold til de overordnede linjer. Det er en øvelse i at gå fra at være privat-praktiserende til at være fælles-praktiserende. Her kan vi hente inspiration fra en 80/20-model (STUK/Rambøll 2019 s.22) som princip for forholdet mellem fælles- og individuel planlægning. 

Grundlaget for teamets fælles forberedelse har været et pædagogisk-didaktisk stillads, som kunne understøtte vores fælles refleksioner under planlægningen. Vi har arbejdet på baggrund af flere modeller som har været udviklet specielt til FGU sammenhæng, men som har vist sig at være mangelfulde ift vores kontekst. 

Modellerne kan ses her: UVM/Mannaz / STUK, s.3-4

Derfor har vi bygget videre på disse modeller og hentet inspiration fra følgende didaktiske modeller:

Didaktik 2.0 - her har vi indraget princippet om undervisningsloops.

Den e-didaktiske overvejelsesmodel - denne model har givet teamet en fælles reference ift de varierende læringsformer, som finder sted i vores læringsrum. 

FCL zonetænkningsmodellen - denne model inspirerer den måde vi har opbygget forløbet i faser.

Flipped learning modellen - for nogle grupper vil forløbet opleves som et forløb, der følger en flipped learning struktur.

Undervisningsdifferentiering i den helhedsorienterede undervisning

Vores struktur skal både tilgodese at indholdet er konkret og opgaven er klar, samtidig skal den give mulighed for at elever kan agere som med-didaktikere og udvide deres bearbejdning af stoffet op til prøven. Læringsrummet skal kunne rumme forskellige arbejdsformer, der understøtter en uhomogen gruppe unge. Her kan arbejdsformen varieres i spændet mellem den individuelle instruktion til projektarbejdet i grupper. (Jens Rasmussen 2010).

Jens Rasmussen (2010)

Kunsten har i høj grad været at give plads til en kombination af en instruktivistisk- og en socialkonstruktivistisk tilgang - som (groft skitseret) repræsenterer de to poler som VUC og Produktionsskolernes tilgang udgjorde. En anden betragting er at vores model søger at skabe en ramme for udfordringspædagogik (Tække og Paulsen 2015, s.31), samtidig med at elever som efterspørger en fast struktur (omsorgspædagogik), også kan imødekommes.

I vores valg af tema har vi valgt at tage udgangspunkt i FN's verdensmål, for at indholdet kan opleves som relevant for den enkelte elev, samtidig med at det kan sættes i et globalt perspektiv. Bag verdensmålene ligger det Klafki kalder epokale nøgleproblemer, som er de store globale udfordringer, som rummer både almen relevans- og dannelsesværdi for eleverne. 

Se vores didaktiske refleksionsmodel her - som skabelon
Se det fulde forløb, udfyldt med matematikfagligt indhold - Sundhed og trivsel

I øjeblikket er vores institution i gang med at udvikle lignende model som fælles værktøj, som kan anvendes på tværs af vores matrikler og i forskellige fagfaglige sammenhænge. Jeg ser sådan et redskab som et væsentligt middel for os til at skabe vores egen faglige identitet og som grundlag for et fælles begrebsapparat. Et fælles sprog, en didaktisk tilgang og digital strategi, vil give os et solidt udgangspunkt for videndeling fremadrettet.

Endelig har der været en løbende dialog i teamet omkring brugen af Office365, vores fælles LMS. Her har vi landet en aftale om en fælles strategi lokalt, som stadig mangler at blive implementeret. Denne tilgang vil jeg præsentere i et kommende indlæg.