Den livslange lærling

Artiklen af  Vestergaard, M. & Hansen, M. H , er bragt i Unge Pædagoger, 2018. Link til artiklen 1. Hvad er den Politiske dagsorden omkring digitalisering i det hele taget og specifikt i undervisningssektoren, ifølge teksten?-hvilke indsatser er iværksat giv også gerne eksempler fra jeres institution/skole/virksomhed. Digitalt Vækstpanel anbefaler at Danmark sætter fokus på at bevare en global føring som digital frontløber. Konsekvensen ved at undlade, er at Danmark falder bagud og mister en række gevinster som fx højere produktivitet, mindre forurening og bedre sundhed. I denne indsats er uddannelsesområdet blevet anbefalet flg. indsatser: øget anvendelse af digitale læringsværktøjer et særskilt, obligatorisk fag i "informatik" i folkeskolen og ungdomsuddannelserne flere midler allokeres til udvikling af digitale kompetencer 2. Hvad ønsker forfatterne at stille skarpt på? Gøre os klogere omkring digitalisering og uddannelse?  Forfatterne til artiklen peger

I forhold til min praktikumudfordring arbejder jeg på to spor: 1. Den organisatoriske ramme, herunder systemadfærd i Teams, som intergrerer alle Office 365 værktøjer. 2. Den pædagogisk-didaktiske ramme, som indeholder overvejelser om didaktisk metode, indhold og arbejdsformer. I øjeblikket har jeg fokus på at skabe en ensartet fremgangsmåde i mit lærerteam, samt en konsistent formidling af, hvordan vi ønsker at anvende Teams som vores primære samarbejdsplatform. Her har jeg udarbejdet følgende video til lærerteamet: Videoen er optaget i et integreret skærmoptagelsesprogram på min Lenovo gamer pc. Herefter er den grovredigeret og renderet i Premiere. Storyboard ser sådan ud: Jeg er i gang med at preproducere indhold til elevvideoerne. Her planlægger jeg at det skal fylde 4 videoer á 2-3 minutter. Men vi må se når optagelserne går i gang. Her har jeg foreløbigt storyboard: Jeg har fundet ud af at det er praktisk med små sedler som jeg kan klistre

I vores gruppe arbejdede vi med at udforme en padlet, med refleksioner omkring Illeris' sammenspilsdimension

Med udgangspunkt I Illeris' teori om læringens fundamentale processer ser jeg her på egen praksis, hvor jeg forsøger at beskrive baggrunden for de indsatser, som vi ønsker at sætte i værk. Alle de faktorer som Illeris arbejder med i sin model, gældende ift min problematik. Den primære handler om drivkraft, dernæst handler det om samspilsdimensionen. Det er de færreste elever som er til stede i undervisningen som er drevet af lyst og interesse, men snarere nødvendighed og nogle gange tvang, fra deres familier. Dette kommer til udtryk ved at man møder unge, som udviser en adfærd der kommunikerer, at hvis blot de kommer over tærskelen til skolen, så vil de lære noget. Et udsnit på ca. 25% møder op i en tilstand hvor de ikke kan  mønstre mentale ressourcer ift selve tilegnelsen af nyt stof. Dette ses i koncentrationsbesvær som følge af søvnmangel, dårlige kostvaner og sociale udfordringer. Det emotionelle spiller også ind her, hvor vi møder unge som har dårlige erfarin

Mit første eksperiment er et bud på hvordan vi kan arbejde organisatorisk ift at inddæmme det "pivåbne" undervisningsrum. Eksperimemtet har følgende formål: At skabe en rød tråd samt et overblik igennem et modul på 4 timer. Skabe mulighed for gruppedannelser, der hvor det understøtter elevernes arbejde At skabe en tidsramme for arbejdet, henholdsvis det individuelle og i plenum At give elever oplevelsen af at de har ansvaret for at arbejde med eget portfolio At give mulighed for at videndele i et fælles forum Den anden del af min problemstilling har undervisningens indhold og metode som omdrejningspunkt. Denne vil jeg behandle i et kommende indlæg. Præmissen for dagens eksperiment var: En elevgruppe på 25-30 elever ( læs mere om elevgruppen her ) Fire lektioner, fra kl.8-12, med pauser 1:1 windows pc'ere, med O365 samt adgang til systime.dk Fire niveauer, intro, G, E og D niveau. To undervisere, to lokaler Min stilladsering for dagen så sådan ud:

Observationer Kilde: Sundhedslex (Observationer er foretaget i lokalet, "Yrsa", se billede i denne post ) Dagen er rammesat sådan at læreren stiller lokale og  pc'ere  til rådighed. Elever skal selv finde  portfolioopgaver  frem.  Der er cirka 25 elever til modulet, i løbet af dagen drysser flere ind. Disse er ikke klar over hvad rammen for modulet er.  Det er forskellige opgaver der arbejdes med, primært dansk og matematik.  Læreren er konsulent og hjælper med forskellige opgaver.   Tidsmæssigt er der ikke sat krav op til hvornår man mødes igen og hvordan der evalueres.   Generelt har de fleste elever fra starten taget opgaver frem og forsøger at arbejde selvstændigt   Koncentrationsniveauet omkring opgaverne er meget lavt.  Elever forstyrres mest af hinanden og telefoner. Opgaverne er taget fra systime.dk. Flere elever arbejder på samme opgave, men er ikke selv klar over dette.     Lydniveaet  i lokalet er tilpas højt at man ikke kan koncen

I de to forgangne poster har jeg skitseret baggrunden for mit problemfelt, henholdsvis med fokus på eleverne  og vores formål som uddannelse. Denne øvelse er til for at skille udfordringerne ad, nogle kan imødegås ved pædagogisk-didaktiske greb, andre gennem brugen af teknologi. Set ud fra TPACK modellens perspektiv, kan nogle af indsatserne finde sted indenfor krydsfeltet mellem pædagogik og teknologi. Min problemstilling er formuleret således: Hvordan kan AGU teamet udvikle “Praksis”, som  et meningsfuldt fag for eleverne, hvor teori kobles  til praktiske problemstillinger?   Der kan være langt fra teori til praksis...( Kilde ) Problematikken viser sig på flere områder.  Det kan opsummeres ved   “Det pivåbne undervisningsrum” , (Paulsen og Tække 2015) hvor det der  karakteriserer,  er usikkerhed – socialt, tem atisk, rumligt og tidsligt, teknisk og kulturelt .  Hertil har e levgruppen en stor spredning  ift  digital  formåen  og lærerne er heller ikke enige om en fælles frem