Et pivåbent undervisningsrum: Observationer og reflektioner
Observationer
Kilde: Sundhedslex |
(Observationer er foretaget i lokalet, "Yrsa", se billede i denne post)
Dagen er rammesat sådan at læreren stiller lokale og pc'ere til rådighed. Elever skal selv finde portfolioopgaver frem. Der er cirka 25 elever til modulet, i løbet af dagen drysser flere ind. Disse er ikke klar over hvad rammen for modulet er. Det er forskellige opgaver der arbejdes med, primært dansk og matematik. Læreren er konsulent og hjælper med forskellige opgaver.
Tidsmæssigt er der ikke sat krav op til hvornår man mødes igen og hvordan der evalueres.
Generelt har de fleste elever fra starten taget opgaver frem og forsøger at arbejde selvstændigt
Koncentrationsniveauet omkring opgaverne er meget lavt. Elever forstyrres mest af hinanden og telefoner. Opgaverne er taget fra systime.dk. Flere elever arbejder på samme opgave, men er ikke selv klar over dette.
Lydniveaet i lokalet er tilpas højt at man ikke kan koncentrere sig hvis man ønsker at fordybe sig.
Når man beder nogle elever om at tage initiativ til at gå i gang, har mange den reaktion at de arbejder "sammen med nogen", hvilket sandsynligvis betyder at de søger at se arbejdsomme ud, for ikke at vække opmærksomhed hos læreren.
Der er generelt uklarhed over hvad der skal leveres, til hvornår og hvad succeskriteriet er, herunder, i hvilket format der arbejdes. Rammen for modulet er i udgangspunktet løst sat op i og med at det fungerer som et slags værksted, hvor der arbejdes med portfolioopgaver. Derfor er der ikke et program for modulet, som er fra kl.8-12, men snarere et krav om at eleverne er selvforvaltende. Derfor er der ikke defineret et samlende tema, mål eller problemstilling.
Det virtuelle miljø omkring modulet er ligeledes heller ikke defineret entydigt, dvs at eleverne arbejder på forskellige måder med deres digitale platforme i deres respektive fag. Der er heller ikke en ensartet praksis omkring arbejdsportfolio.
Det virtuelle miljø omkring modulet er ligeledes heller ikke defineret entydigt, dvs at eleverne arbejder på forskellige måder med deres digitale platforme i deres respektive fag. Der er heller ikke en ensartet praksis omkring arbejdsportfolio.
Reflektioner
Hvilke kriterier stilles der til et læringsmiljø, som kan imødegå udfordringerne?
- En fælles rød tråd, fx en problemstilling eller problemfelt som vi arbejder med.
- En tidslinje for dagen som indikerer arbejdsform, aktivtet indhold og evaluering – opbygget i loops.
- En bredere kontekst, som elever ved de skal arbejde med over de næste uger. (Et tema eller projekt)
- Hvilket slutresultat eller produkt skal udarbejdes til arbejdsportfolio?
- Klarhed over, hvor arbejdsportfolio ligger, hvordan det kobler sig til elevernes læring og forløbsplaner.
- Hvilke snitflader findes der mellem det teoretiske(det fagfaglige) og det praktiske produkt?
- Hvilke teknologier udvælges til at understøtte forløbet, både:
- Lærerens kommunikation til og fra holdet,
- gruppernes interne kommunikation
Kommentarer
Send en kommentar