Eksperiment 1: Loops og evaluering

Mit første eksperiment er et bud på hvordan vi kan arbejde organisatorisk ift at inddæmme det "pivåbne" undervisningsrum. Eksperimemtet har følgende formål:

  • At skabe en rød tråd samt et overblik igennem et modul på 4 timer.
  • Skabe mulighed for gruppedannelser, der hvor det understøtter elevernes arbejde
  • At skabe en tidsramme for arbejdet, henholdsvis det individuelle og i plenum
  • At give elever oplevelsen af at de har ansvaret for at arbejde med eget portfolio
  • At give mulighed for at videndele i et fælles forum
Den anden del af min problemstilling har undervisningens indhold og metode som omdrejningspunkt. Denne vil jeg behandle i et kommende indlæg. Præmissen for dagens eksperiment var:
  • En elevgruppe på 25-30 elever (læs mere om elevgruppen her)
  • Fire lektioner, fra kl.8-12, med pauser
  • 1:1 windows pc'ere, med O365 samt adgang til systime.dk
  • Fire niveauer, intro, G, E og D niveau.
  • To undervisere, to lokaler
Min stilladsering for dagen så sådan ud:

8.10: Intro: Hvem skal hvad, runde
Etablering af arbejdsgrupper ift emne og niveau
Placering i lokaler.
8.20: Vi er i gang
9.40: Vi samles i plenum, evaluering af proces: Hvad har været svært? Har nogen ikke kunne komme i gang? Er der tekniske udfordringer? Vi mødes igen 10.10
9.50: Pause
10.10: Kort input omkring portfolioværksted, "Sådan kommer det til at ændre sig, det er WIP"
10.20: Ny runde, hvem skal hvad?
10.25: Vi er I gang, der arbejdes til 11.30
11.30: Walk and talk, "Hvad er din uddannelsesplan?"
11.50: Fælles evaluering for dagen, hvad var godt, skidt og hvad skal vi huske til næste gang?

Denne struktur er et forsøg på at dæmme op for den usikkerhed der kan opstå omkring læringsrummet. Den adresserer især den tidslige, rumlige og den sociale usikkerhed, eller sagt på en anden måde, så svarer den på "Hvornår skal jeg være hvor med hvem?" Den usikkerhed som er tilbage handler om hvad skal jeg arbejde med og hvordan? Den kompleksitet der ligger i disse to ubekendte giver stadig udfordringer for en del elever, en udfordring jeg vil tage op i mit næste eksperiment.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Praktikum notatet - min problemstilling

2. vejledning: valg af didaktisk teori og teknologisk afsæt