Eksperiment 1: Loops og evaluering

Mit første eksperiment er et bud på hvordan vi kan arbejde organisatorisk ift at inddæmme det "pivåbne" undervisningsrum. Eksperimemtet har følgende formål:

  • At skabe en rød tråd samt et overblik igennem et modul på 4 timer.
  • Skabe mulighed for gruppedannelser, der hvor det understøtter elevernes arbejde
  • At skabe en tidsramme for arbejdet, henholdsvis det individuelle og i plenum
  • At give elever oplevelsen af at de har ansvaret for at arbejde med eget portfolio
  • At give mulighed for at videndele i et fælles forum
Den anden del af min problemstilling har undervisningens indhold og metode som omdrejningspunkt. Denne vil jeg behandle i et kommende indlæg. Præmissen for dagens eksperiment var:
  • En elevgruppe på 25-30 elever (læs mere om elevgruppen her)
  • Fire lektioner, fra kl.8-12, med pauser
  • 1:1 windows pc'ere, med O365 samt adgang til systime.dk
  • Fire niveauer, intro, G, E og D niveau.
  • To undervisere, to lokaler
Min stilladsering for dagen så sådan ud:

8.10: Intro: Hvem skal hvad, runde
Etablering af arbejdsgrupper ift emne og niveau
Placering i lokaler.
8.20: Vi er i gang
9.40: Vi samles i plenum, evaluering af proces: Hvad har været svært? Har nogen ikke kunne komme i gang? Er der tekniske udfordringer? Vi mødes igen 10.10
9.50: Pause
10.10: Kort input omkring portfolioværksted, "Sådan kommer det til at ændre sig, det er WIP"
10.20: Ny runde, hvem skal hvad?
10.25: Vi er I gang, der arbejdes til 11.30
11.30: Walk and talk, "Hvad er din uddannelsesplan?"
11.50: Fælles evaluering for dagen, hvad var godt, skidt og hvad skal vi huske til næste gang?

Denne struktur er et forsøg på at dæmme op for den usikkerhed der kan opstå omkring læringsrummet. Den adresserer især den tidslige, rumlige og den sociale usikkerhed, eller sagt på en anden måde, så svarer den på "Hvornår skal jeg være hvor med hvem?" Den usikkerhed som er tilbage handler om hvad skal jeg arbejde med og hvordan? Den kompleksitet der ligger i disse to ubekendte giver stadig udfordringer for en del elever, en udfordring jeg vil tage op i mit næste eksperiment.

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

2. vejledning: valg af didaktisk teori og teknologisk afsæt

Billede
Valg af didaktisk model Med afsæt i Dale's teori om kompetenceniveauer (K1, K2 og K3) har jeg i mit forrige indlæg udfoldet mit problemfelt. Her peger jeg først på elevernes generelle udfordring ift læring. Man kan sige at de gennem skolens " meddelelsesadfærd " (Dale) indfinder sig i, at læring ikke har noget med det virkelige liv at gøre. Dale peger på at nøglen til dette problem er evnen til at tilrettelægge, komponere og knytte læring til en " aktuel undervisningssituation ", hvilket er afgørende for at eleven oplever at undervisningen har gyldighed for dem. I forlængelse af tanken om at skabe gyldig  undervisning kan vi arbejde videre ud fra Kolbs tanker om erfaringsbaseret læring. Her er grundtanken at undervisningen skal kunne tilgodese elevernes forskellige forudsætninger, med særlig opmærksomhed på at tage udgangspunkt i praksis (erfaringer og oplevelser). Ift elevernes dannelse giver Wengers teori om situeret læring os et perspektiv om det
Læs mere

Praktikum notatet - min problemstilling

Billede
I de to forgangne poster har jeg skitseret baggrunden for mit problemfelt, henholdsvis med fokus på eleverne  og vores formål som uddannelse. Denne øvelse er til for at skille udfordringerne ad, nogle kan imødegås ved pædagogisk-didaktiske greb, andre gennem brugen af teknologi. Set ud fra TPACK modellens perspektiv, kan nogle af indsatserne finde sted indenfor krydsfeltet mellem pædagogik og teknologi. Min problemstilling er formuleret således: Hvordan kan AGU teamet udvikle “Praksis”, som  et meningsfuldt fag for eleverne, hvor teori kobles  til praktiske problemstillinger?   Der kan være langt fra teori til praksis...( Kilde ) Problematikken viser sig på flere områder.  Det kan opsummeres ved   “Det pivåbne undervisningsrum” , (Paulsen og Tække 2015) hvor det der  karakteriserer,  er usikkerhed – socialt, tem atisk, rumligt og tidsligt, teknisk og kulturelt .  Hertil har e levgruppen en stor spredning  ift  digital  formåen  og lærerne er heller ikke enige om en fælles frem
Læs mere

2. Vejledning: Læringsteoretisk problemstilling

Billede
I mit praktikumnotat skitserede jeg et problemfelt som mundede ud i følgende problemstilling: Hvordan kan AGU teamet udvikle “Praksis”, som  et meningsfuldt fag for eleverne, hvor teori kobles  til praktiske problemstillinger?   Igennem eksperimentperioden har jeg fokuseret meget på en praktisk løsning i samarbejdet med mit team. Jeg kunne godt tænke mig at træde et skridt tilbage og spørge "Men hvorfor?" Her vil jeg gerne belyse mit problemfelt gennem Erling Lars Dales teori om kompetenceniveauer og didaktisk rationalitet, for at komme med nogle bud på hvorfor det vi gør giver mening. I min argumentation vil jeg gerne knytte Dales centrale begreber til vores udfordringer omkring helhedsorienteret undervisning, samtidig med at jeg kommer med refleksioner om hvordan disse kan udfolde sig operationelt og udviklingsmæssigt. Sidehenvisninger kommer fra kapitel 3 i Pædagogik og professionalitet. (Klim 2008) Problemfelt 1: Elevernes forudsætninger Undervisning hvor der
Læs mere