Den livslange lærling

I vores gruppe arbejdede vi med at udforme en padlet, med refleksioner omkring Illeris' sammenspilsdimension

Med udgangspunkt I Illeris' teori om læringens fundamentale processer ser jeg her på egen praksis, hvor jeg forsøger at beskrive baggrunden for de indsatser, som vi ønsker at sætte i værk. Alle de faktorer som Illeris arbejder med i sin model, gældende ift min problematik. Den primære handler om drivkraft, dernæst handler det om samspilsdimensionen. Det er de færreste elever som er til stede i undervisningen som er drevet af lyst og interesse, men snarere nødvendighed og nogle gange tvang, fra deres familier. Dette kommer til udtryk ved at man møder unge, som udviser en adfærd der kommunikerer, at hvis blot de kommer over tærskelen til skolen, så vil de lære noget. Et udsnit på ca. 25% møder op i en tilstand hvor de ikke kan  mønstre mentale ressourcer ift selve tilegnelsen af nyt stof. Dette ses i koncentrationsbesvær som følge af søvnmangel, dårlige kostvaner og sociale udfordringer. Det emotionelle spiller også ind her, hvor vi møder unge som har dårlige erfarin...

Mit første eksperiment er et bud på hvordan vi kan arbejde organisatorisk ift at inddæmme det "pivåbne" undervisningsrum. Eksperimemtet har følgende formål: At skabe en rød tråd samt et overblik igennem et modul på 4 timer. Skabe mulighed for gruppedannelser, der hvor det understøtter elevernes arbejde At skabe en tidsramme for arbejdet, henholdsvis det individuelle og i plenum At give elever oplevelsen af at de har ansvaret for at arbejde med eget portfolio At give mulighed for at videndele i et fælles forum Den anden del af min problemstilling har undervisningens indhold og metode som omdrejningspunkt. Denne vil jeg behandle i et kommende indlæg. Præmissen for dagens eksperiment var: En elevgruppe på 25-30 elever ( læs mere om elevgruppen her ) Fire lektioner, fra kl.8-12, med pauser 1:1 windows pc'ere, med O365 samt adgang til systime.dk Fire niveauer, intro, G, E og D niveau. To undervisere, to lokaler Min stilladsering for dagen så sådan ud: ...

Observationer Kilde: Sundhedslex (Observationer er foretaget i lokalet, "Yrsa", se billede i denne post ) Dagen er rammesat sådan at læreren stiller lokale og  pc'ere  til rådighed. Elever skal selv finde  portfolioopgaver  frem.  Der er cirka 25 elever til modulet, i løbet af dagen drysser flere ind. Disse er ikke klar over hvad rammen for modulet er.  Det er forskellige opgaver der arbejdes med, primært dansk og matematik.  Læreren er konsulent og hjælper med forskellige opgaver.   Tidsmæssigt er der ikke sat krav op til hvornår man mødes igen og hvordan der evalueres.   Generelt har de fleste elever fra starten taget opgaver frem og forsøger at arbejde selvstændigt   Koncentrationsniveauet omkring opgaverne er meget lavt.  Elever forstyrres mest af hinanden og telefoner. Opgaverne er taget fra systime.dk. Flere elever arbejder på samme opgave, men er ikke selv klar over dette.     Lydniveae...

I de to forgangne poster har jeg skitseret baggrunden for mit problemfelt, henholdsvis med fokus på eleverne  og vores formål som uddannelse. Denne øvelse er til for at skille udfordringerne ad, nogle kan imødegås ved pædagogisk-didaktiske greb, andre gennem brugen af teknologi. Set ud fra TPACK modellens perspektiv, kan nogle af indsatserne finde sted indenfor krydsfeltet mellem pædagogik og teknologi. Min problemstilling er formuleret således: Hvordan kan AGU teamet udvikle “Praksis”, som  et meningsfuldt fag for eleverne, hvor teori kobles  til praktiske problemstillinger?   Der kan være langt fra teori til praksis...( Kilde ) Problematikken viser sig på flere områder.  Det kan opsummeres ved   “Det pivåbne undervisningsrum” , (Paulsen og Tække 2015) hvor det der  karakteriserer,  er usikkerhed – socialt, tem atisk, rumligt og tidsligt, teknisk og kulturelt .  Hertil har e levgruppen en stor spredning  ift  dig...

Elevgruppen på AGU er præget af en stor spredning, både ift alder, modenhed og uddannelsesparathed. I dette indlæg skitserer jeg nogle af de udfordringer vi skal imødegå, både i tilrettelæggelsen af  uddannelsen og undervisningen. Dette skal danne baggrund for de kriterier, der stilles til vores didaktiske design. Elevernes udfordringer kan se ses ud fra følgende kriterier: Opmærksomhed . Mange elever er forstyrret i undervisningen, både af egne mobiltelefoner, hinanden og at de sidder meget tæt. De fysiske rammer forstærker flere af elevernes manglende evne til at koncentrere sig. Lokalet Yrsa, hvor en del af undervisningen finder sted Motivation . En væsentlig andel af eleverne mangler generelt vilje og lyst til at arbejde med det indhold der stilles til rådighed. Dog skal det bemærkes at hverken indhold eller tilrettelæggelsen lever op til uddannelsens mål om at tilbyde meningsfuld og motiverende undervisning. Dette skyldes ikke inkompetence hos underviserne, men snarere...

Før jeg udfolder mit problemfelt vil jeg gerne beskrive min kontekst, for at give en bredere baggrund for de udfordringer jeg arbejder med. I fremtidige indlæg vil jeg referere tilbage til dette som min forståelsesramme. Her er nogle uddrag fra min eksamensopgave fra modulet, Projektledelse, som beskriver det ret godt: FGU er en ny uddannelse for unge ,  som er uafklaret ,  eller ikke er parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Med FGU får det forberedende område, som før har været præget af mange forskellige tilbud, nu sin egen institutionsform med en tilhørende profession 2 . Institutionen befinder sig på fire forskellige matrikler, som var de forhenværende produktionsskoler på vestegnen, med hver sin egen ledelse og kultur. Dette udgangspunkt har været både en ressource, fordi den gav stabilitet, men også en udfordring ,  fordi hver matrikel har haft sin egen identitet.   De medarbejdere som skal udvikle den  nye  profession ,  er ...