Den livslange lærling

Valg af didaktisk model Med afsæt i Dale's teori om kompetenceniveauer (K1, K2 og K3) har jeg i mit forrige indlæg udfoldet mit problemfelt. Her peger jeg først på elevernes generelle udfordring ift læring. Man kan sige at de gennem skolens " meddelelsesadfærd " (Dale) indfinder sig i, at læring ikke har noget med det virkelige liv at gøre. Dale peger på at nøglen til dette problem er evnen til at tilrettelægge, komponere og knytte læring til en " aktuel undervisningssituation ", hvilket er afgørende for at eleven oplever at undervisningen har gyldighed for dem. I forlængelse af tanken om at skabe gyldig  undervisning kan vi arbejde videre ud fra Kolbs tanker om erfaringsbaseret læring. Her er grundtanken at undervisningen skal kunne tilgodese elevernes forskellige forudsætninger, med særlig opmærksomhed på at tage udgangspunkt i praksis (erfaringer og oplevelser). Ift elevernes dannelse giver Wengers teori om situeret læring os et perspektiv om det

I mit praktikumnotat skitserede jeg et problemfelt som mundede ud i følgende problemstilling: Hvordan kan AGU teamet udvikle “Praksis”, som  et meningsfuldt fag for eleverne, hvor teori kobles  til praktiske problemstillinger?   Igennem eksperimentperioden har jeg fokuseret meget på en praktisk løsning i samarbejdet med mit team. Jeg kunne godt tænke mig at træde et skridt tilbage og spørge "Men hvorfor?" Her vil jeg gerne belyse mit problemfelt gennem Erling Lars Dales teori om kompetenceniveauer og didaktisk rationalitet, for at komme med nogle bud på hvorfor det vi gør giver mening. I min argumentation vil jeg gerne knytte Dales centrale begreber til vores udfordringer omkring helhedsorienteret undervisning, samtidig med at jeg kommer med refleksioner om hvordan disse kan udfolde sig operationelt og udviklingsmæssigt. Sidehenvisninger kommer fra kapitel 3 i Pædagogik og professionalitet. (Klim 2008) Problemfelt 1: Elevernes forudsætninger Undervisning hvor der

Her er mine refleksioner ift en læringsteoretisk problemstilling, samt lærings, didaktiske og teknologiske overvejelser. Produktet Mit produkt er en skabelon som skal være en fælles refleksionsmodel til teamets forberedelse af helhedsorienteret undervisning . Brugen af skabelonen illustreres ved et konkret forløb med titlen "Et godt liv". Som stillads for forløbet har jeg i samarbejde med mit team udarbejdet et fælles stillads i vores LMS (Teams/O365), som skal understøtte forløbet. Hertil vil jeg producere en række videoer, som skal vejlede lærere og elever i hvordan vores LMS skal anvendes. Læringsteoretisk problemstilling I mine overvejelser har jeg lænet mig op ad Kolbs erfaringsbaserede læringsproces, hvor jeg har forsøgt at skabe en projektarbejdsform, som giver mulighed for konkrete erfaringer. Dette sker af hensyn til målgruppen, som generelt set har gavn af at læring tager udgangspunkt i en konkret oplevelse.  Samtidig har jeg forsøgt at skabe et lær

Jeg har nu gennemgået en eksperimentperiode, hvor jeg har arbejdet med min praksisudfordring. Her vil jeg gerne drøfte hvilke overvejelser jeg har gjort mig, både individuelt og sammen med mit team. Ud fra mit praktikumnotat , har jeg arbejdet med følgende udfordringer: Hvilken fremgangsmåde skal teamet benytte, når vi samskaber helhedsorienterede undervisningsforløb? Hvordan anvender teamet digitale ressourcer og platforme ift samarbejde og afvikling af undervisning? Hvordan skaber vi projektforløb som er meningsfyldte og relevante, både så det skaber motivation hos eleven- og så det hænger sammen med pensum og prøveformen? Hvilken praksis skal vi anvende omkring portfolio? Hvordan går vi som team fra at "undervise med teknologi" til at skabe "læring med teknologi"? Hvordan viderefører vi god praksis fra VUC- og Produktionshøjskole traditionen i FGU sammenhæng? Herunder: Hvordan kobler vi teori og praksis i en meningsfuld, motiverende kontekst? Hvordan

Indflyvning På FGU Vestegnen har vi en studieretning som hedder AGU, Almen grunduddannelse. Formålet her er at gøre eleven parat til enten at starte på en HF eller en erhvervsuddannelse. På AGU er den overordnede præmis at eleven skal beskæftige sig med 1/3 praksis og 2/3 teori. Begge dele foregår på skolen og praktikophold indgår ikke i skoleopholdet. Til gengæld modtager eleven en undervisningsform, som kobler teori og praksis, også kaldet h elhedsorienteret undervisning . Denne form for læring skal kombinere den praksis, der har foregået på produktionsskolerne og den der har fundet sted på VUC’erne. Helhedsorienteret undervisning på AGU sigter mod at eleven arbejder teoretisk, på baggrund af en konkret praksis.  Yderligere så undervises der kun i de almene fag på AGU, som er adgangsgivende til HF. Disse fag er ikke funderet i en erhvervsfaglig praksis, men lægger mere op til at eleven skal dygtiggøre sig i kernestofområder, som er mere teoretiske. Prøveformen er portfolio-base

Artiklen af  Vestergaard, M. & Hansen, M. H , er bragt i Unge Pædagoger, 2018. Link til artiklen 1. Hvad er den Politiske dagsorden omkring digitalisering i det hele taget og specifikt i undervisningssektoren, ifølge teksten?-hvilke indsatser er iværksat giv også gerne eksempler fra jeres institution/skole/virksomhed. Digitalt Vækstpanel anbefaler at Danmark sætter fokus på at bevare en global føring som digital frontløber. Konsekvensen ved at undlade, er at Danmark falder bagud og mister en række gevinster som fx højere produktivitet, mindre forurening og bedre sundhed. I denne indsats er uddannelsesområdet blevet anbefalet flg. indsatser: øget anvendelse af digitale læringsværktøjer et særskilt, obligatorisk fag i "informatik" i folkeskolen og ungdomsuddannelserne flere midler allokeres til udvikling af digitale kompetencer 2. Hvad ønsker forfatterne at stille skarpt på? Gøre os klogere omkring digitalisering og uddannelse?  Forfatterne til artiklen peger

I forhold til min praktikumudfordring arbejder jeg på to spor: 1. Den organisatoriske ramme, herunder systemadfærd i Teams, som intergrerer alle Office 365 værktøjer. 2. Den pædagogisk-didaktiske ramme, som indeholder overvejelser om didaktisk metode, indhold og arbejdsformer. I øjeblikket har jeg fokus på at skabe en ensartet fremgangsmåde i mit lærerteam, samt en konsistent formidling af, hvordan vi ønsker at anvende Teams som vores primære samarbejdsplatform. Her har jeg udarbejdet følgende video til lærerteamet: Videoen er optaget i et integreret skærmoptagelsesprogram på min Lenovo gamer pc. Herefter er den grovredigeret og renderet i Premiere. Storyboard ser sådan ud: Jeg er i gang med at preproducere indhold til elevvideoerne. Her planlægger jeg at det skal fylde 4 videoer á 2-3 minutter. Men vi må se når optagelserne går i gang. Her har jeg foreløbigt storyboard: Jeg har fundet ud af at det er praktisk med små sedler som jeg kan klistre

I vores gruppe arbejdede vi med at udforme en padlet, med refleksioner omkring Illeris' sammenspilsdimension

Med udgangspunkt I Illeris' teori om læringens fundamentale processer ser jeg her på egen praksis, hvor jeg forsøger at beskrive baggrunden for de indsatser, som vi ønsker at sætte i værk. Alle de faktorer som Illeris arbejder med i sin model, gældende ift min problematik. Den primære handler om drivkraft, dernæst handler det om samspilsdimensionen. Det er de færreste elever som er til stede i undervisningen som er drevet af lyst og interesse, men snarere nødvendighed og nogle gange tvang, fra deres familier. Dette kommer til udtryk ved at man møder unge, som udviser en adfærd der kommunikerer, at hvis blot de kommer over tærskelen til skolen, så vil de lære noget. Et udsnit på ca. 25% møder op i en tilstand hvor de ikke kan  mønstre mentale ressourcer ift selve tilegnelsen af nyt stof. Dette ses i koncentrationsbesvær som følge af søvnmangel, dårlige kostvaner og sociale udfordringer. Det emotionelle spiller også ind her, hvor vi møder unge som har dårlige erfarin

Mit første eksperiment er et bud på hvordan vi kan arbejde organisatorisk ift at inddæmme det "pivåbne" undervisningsrum. Eksperimemtet har følgende formål: At skabe en rød tråd samt et overblik igennem et modul på 4 timer. Skabe mulighed for gruppedannelser, der hvor det understøtter elevernes arbejde At skabe en tidsramme for arbejdet, henholdsvis det individuelle og i plenum At give elever oplevelsen af at de har ansvaret for at arbejde med eget portfolio At give mulighed for at videndele i et fælles forum Den anden del af min problemstilling har undervisningens indhold og metode som omdrejningspunkt. Denne vil jeg behandle i et kommende indlæg. Præmissen for dagens eksperiment var: En elevgruppe på 25-30 elever ( læs mere om elevgruppen her ) Fire lektioner, fra kl.8-12, med pauser 1:1 windows pc'ere, med O365 samt adgang til systime.dk Fire niveauer, intro, G, E og D niveau. To undervisere, to lokaler Min stilladsering for dagen så sådan ud:

Observationer Kilde: Sundhedslex (Observationer er foretaget i lokalet, "Yrsa", se billede i denne post ) Dagen er rammesat sådan at læreren stiller lokale og  pc'ere  til rådighed. Elever skal selv finde  portfolioopgaver  frem.  Der er cirka 25 elever til modulet, i løbet af dagen drysser flere ind. Disse er ikke klar over hvad rammen for modulet er.  Det er forskellige opgaver der arbejdes med, primært dansk og matematik.  Læreren er konsulent og hjælper med forskellige opgaver.   Tidsmæssigt er der ikke sat krav op til hvornår man mødes igen og hvordan der evalueres.   Generelt har de fleste elever fra starten taget opgaver frem og forsøger at arbejde selvstændigt   Koncentrationsniveauet omkring opgaverne er meget lavt.  Elever forstyrres mest af hinanden og telefoner. Opgaverne er taget fra systime.dk. Flere elever arbejder på samme opgave, men er ikke selv klar over dette.     Lydniveaet  i lokalet er tilpas højt at man ikke kan koncen

I de to forgangne poster har jeg skitseret baggrunden for mit problemfelt, henholdsvis med fokus på eleverne  og vores formål som uddannelse. Denne øvelse er til for at skille udfordringerne ad, nogle kan imødegås ved pædagogisk-didaktiske greb, andre gennem brugen af teknologi. Set ud fra TPACK modellens perspektiv, kan nogle af indsatserne finde sted indenfor krydsfeltet mellem pædagogik og teknologi. Min problemstilling er formuleret således: Hvordan kan AGU teamet udvikle “Praksis”, som  et meningsfuldt fag for eleverne, hvor teori kobles  til praktiske problemstillinger?   Der kan være langt fra teori til praksis...( Kilde ) Problematikken viser sig på flere områder.  Det kan opsummeres ved   “Det pivåbne undervisningsrum” , (Paulsen og Tække 2015) hvor det der  karakteriserer,  er usikkerhed – socialt, tem atisk, rumligt og tidsligt, teknisk og kulturelt .  Hertil har e levgruppen en stor spredning  ift  digital  formåen  og lærerne er heller ikke enige om en fælles frem